TERAPI - den medfødte evne
På billedet ser du Julius og Diva. Diva var Julius bedste ven, mens han levede. Julius og Diva. Julius elskede Diva og omvendt. Vi har flere hunde, som uddannes efter det internationale Delta program til terapihunde.
De bruges i mange forskellige sammenhænge. F.eks. arbejdede Brutus indtil for nylig som den eneste certificerede terapihund i en klasse med 9 autistiske børn i Canada. En anden, Buddy, er nu certificeret terapihund på et demenshjem i USA. Reggie arbejder både som terapihund og service hund for en hjertepatient. ..... vi har mange eksempler på hvordan en Leonberger gør en kæmpe forskel. En leonberger kommer ind på et plejehjem for demente. Her ligger bl.a. en dame, der har været depressiv i dagevis, som man ikke har kunnet kommet i kontakt med. Uden videre går Leonbergeren ind til damen, sætter sig hos hende, slikker hende, lægger sit store hoved på hendes bryst, nusser, puffer ......efter nogle timer med en tålmodighed der overgår næsten alt andet for en ung leonbergerdreng på 11 måneder, begynder kvinden at græde, kramme hunden, ae ham, kysse ham. Blokeringen er brudt, og man kan komme igang med at hjælpe hende med depressionen. Vi gør os en del anstrengelser for at vælge de linier, hvor karakteren har de egenskaber der skal til for at der kan komme nogle terapihunde ud af det. Det er egenskaber som: Harmoni, selvtillid, indre ro, intelligens, adaptionsevne, empati. Uden disse egenskaber duer det ikke. Og ikke alle hunde har dem. Vi kender Delta Programmet, og hvalpe hos os påbegynder allerede tidligt den prægning som skal til, for at de senere evt. kan gennemgøre og bestå certificeringen. |