AVATAR kuldet - 28. maj 2010 Leodania's NorthernLights in Kiruna & Zorba Ligocka Wataha
 |
 |
| Ellie |
Teunski |
Født: 28. Maj 2010 Mor: Leodania's NortherLights in Kiruna Far: Zorba Ligocka Wataha
Indavlsgrad over 10 generationer: 2,83!!!
Udavlsgrad: 100% over de seneste 6 generationer
Så skete det endelig! 4 dejlige, store hvalpe blev født her på kennelsen den 28. maj 2010. Fødslen gik godt. Ellie, der er 1.gangs mor studsede noget over det der kom ud. Men der skulle ikke gå længe, før hun var helt med på, hvad der var ved at ske. Og jo længere tid der går, jo gladere bliver hun for de små puds. Hvalpene vokser og har det rigtig godt, de er alle stærke og livlige. Der blev født 2 hanner og 2 tæver. Det betød desværre, at vi måtte skuffe en del af jer! Det beklager vi, og glæder os så til gengæld over, at I alle har valgt at blive overflyttet til de to næste kuld, som vi planlægger i år.
Under Galleri, kan du følge med på billedsiden, ved at vælge AVATAR og så uge nummer, efterhånden som tiden går. Rigtig god fornøjelse.
| Uge 1 |
|
Hvalpene blev født med en fødselsvægt på mellem 445 og 660 gram. Den mindste er en han, men han storker rundt og er meget livlig og tager ligeså fint på som de andre. Han skal nok nå at få indhentet noget, men det skal lige siges, at 445 er mere normalt end 660 gram. Alle er velskabte og dejlige, alle har fine farver, god pels og gode kraftige knogler. Fødslen gik fint, og Ellie er vokset så kolossalt med sin opgave. Det har været en fantastisk oplevelse. Ugen er jo gået med at vokse, spise og sove. Der sker ikke meget andet. Et par stykker er allerede oppe på benene og stavrer blinde rundt når mor kommer. Og de er selvfølgelig også dem der kommer først til mølle ....
Se under Uge1 - der er billeder fra hele ugen. |
| Uge 2 |
| Henover ugen er der sket en masse. I begyndelsen begyndte hvalpene at stavre blinde rundt og vælte og øve sig i at gå. Men ca. midt i ugen fik de alle øjne, og så blev der lidt mere styr på det efterhånden som de begyndte at finde ud af det der med at se. De siger mere nu, og er i slutningen af ugen begyndt at finde ud af at der er andre til stede end lige netop dem selv. Det er lige sjovt at se, hvordan de pludselig stopper op og lige opdager en af de andre. Pink pige elser mor. Hun vil meget gerne have kontakt med mor, og sørger for at blive slikket meget. De er alle begyndt at komme op til os hver dag et par minutter, så de vænner sig til at blive taget op og have med mennesker at gøre. Den sidste dag i ugen havde vi famliefest, og nevøerne Tobias og Theodor, samt niecen Frida, fik lov at sætte sig i hvalpekassen. Det var lige noget der passede Ellie. ENDELIG var der nogen der forstod, at festen skulle foregå der hvor HUN var. Så hun nød at ungerne snakkede med hende og med hvalpene. Sebastian kom også på besøg, og det var egentlig ok, at han lige kiggede ind. Men ellers har vi endnu ikke introduceret de andre hunde for hvalpene. Det gør vi når vi kan se, at Ellie er helt afslappet med det. Hvalpene tager fint på og har alle tredoblet deres fødselsvægt. Helt efter bogen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|