CALEY - Leodania's Rabanne Calandre
Født: 16. August 2008 Mor: Leodania's Hera Goddess of Birth Far: Jadoble Zoef Zoef Toeter HD: AA: Øjne: Højde: ikke så stor endnu :-)
Caley er fra vores andet dejlige kuld med Toeter. Kombinationen mellem Aggie og Toeter viste sig at være "lige i øjet". Vi fik det bedste fra dem begge, og derfor beholdt vi Caley - for det var ikke rigtig meningen at vi skulle beholde nogen fra kuldet, da vi lige havde fået Ellie tilbage igen (hun er efter Aggie's mor og samme far). Men Caley var for dejlig :-) Hun går helt oppe på tæerne ligesom sin søster. Det ser helt utroligt ud når de går og løber. Meget elegant. Hendes karakter er et eksemplarisk billede på udadvendthed og venlighed. Hun har endnu ikke holdt sig tilbage overfor nogen - hverken mennesker eller hunde. Men hun går til dem med venlighed og imødekommenhed, og derfor bliver hun også altid mødt med venlighed. Når hun møder noget nyt - f.eks. da hun skulle se en ko med lange horn første gang - så går hun ligeså stille hen imod genstanden, kigger, nærmer sig, kigger igen. Ikke noget med at være bange, bare lidt forsigtig. Og det ender altid med at hun enten kommer helt derhen eller bare mister interessen. Caley er mørk og har de mørkeste smukke øjne. Hendes maske er kulsort. Hendes pels er .... gyldengul med lige mørke dækhår, der får hende til at se mørkere ud. Hende ben er fuldstændig paralelle, ligesom søster Noas, hende vinkler er gode, hendes bryst ser ud til at blive rigtig godt. Men med de forældredyr skulle det nu også være mærkeligt andet :-) Hendes ryglinie bliver helt lige. Det er jo noget vi elsker her hos os. Caley er ud af linier med ret lang levetid og vi kender ikke rigtig til nogen sygdomme i linierne bag hende. Hendes bedstefar og bedstemor nåede at begge at blive over 11 år. Vi er begyndt at udstille hende, og hun ser ud til at synes at det er helt iorden. Hvis hun fortsætter med den positive attitude i ringen, så kommer hun nok med en hel del fremover. Caley bor her sammen med sin søster Noa, indtil Noa flytter til England i Juli 2009. De to er meget glade for hinanden, så det bliver svært at skille dem ad. |