ELLIE - Leodania's Northern Lights in Kiruna
Født: 5. Februar 2007 Mor: Leodania's Blue Bayou Far: Jadoble Zoef Zoef Toeter HD: A AA: A Tænder: OK Højde: 72 cm.
Ellie er den gladeste hund. Hun er altid med på den værste - når det altså ikke lige handler om at gå ud i regnvejr, få mudder på poterne eller andet, der er lidt ulækkert i hendes verden. Hun elsker alle hunde, og alle fremmede hunde og mennesker er velkomne her hos os. Hun kan godt være noget overvældende for fremmede hunde. For Ellie vil lege fra første sekund. Ellie har boet hos Mathilde og hendes forældre i Sønderjylland i de første 18 måneder, hvor hun har haft et dejligt liv med masser af kærlighed og godt selskab. Hun kom tilbage til os i November 2008, og er faldet rigtig godt til iblandt de andre hunde. Det skyldes bla. at hendes karakter er helt fantastisk. Hun forsøger ikke at dominere nogen, og viger hellere lidt, så hun slipper for skænderier. Derfor blev hun relativt hurtigt accepteret i flokken. Altid glad, meget mild og livlig, hurtig og virkelig intelligent. Det er nok de ord der bedst beskriver Ellie. Hun er kraftig, med god skulder, lige ryglinie, gode vinkler, kraftig pels, helt sort maske, bredt hoved, meget mørke øjne og et helt rigtigt forhold mellem næseparti og skal. Hun har et godt dybt og bredt bryst og hendes hale og bukser er meget rig på pels. Lige benstilling og gode bevægelser. Dette sidste er dog lidt svært for en dommer at vurdere, for Ellie mener, at hun er kommet på udstilling for at lave kænguruspring hele vejen rundt i ringen. Ellie er gul med mørke hår imellem og mørkt bryst. |